sm md lg xl

Sådan beskytter en Daloc-dør ved brand

I Danmark forekommer der mere end 1.400 lejlighedsbrande om året.*  Vælg en dør, som ikke kun beskytter generende lyde og lugte fra trappeopgangen og tyve. Men også, når temperaturen når op på 900 grader.

30 minutter, der redder liv.

Når det brænder, er en lejlighedsdørs vigtigste egenskab at sørge for, at ild og giftige brandgasser ikke breder sig. En sikkerhedsdør fra Daloc beskytter dig mod giftige brandgasser og modstår en fuldt udviklet brand i mindst 30 minutter – en tidsfrist, der redder både liv og ejendele.

Temperaturer over 900˚C

At en sikkerhedsdør fra Daloc giver så god en brandbeskyttelse skyldes flere ting. Dørbladet og karmen er fremstillet af stål. Dertil kommer isolering af mineraluld og indvendige forstærkninger, der gør, at døren modstår en fuldt udviklet brand med temperaturer over 900˚C.

Forhindrer giftige brandgasser i at trænge ind

Ved en brand er røg og giftige brandgasser farligere end selve flammerne. Med en Daloc dør minimerer du risikoen for, at de trænger ind fra det røgfyldte trappehus. Hvis branden er opstået inde i en lejlighed, spredes røgen ikke ud i trappehuset, hvilket giver redningstjenesten mulighed for at komme dig og dine naboer til undsætning. Dørbladets og karmens formstabile konstruktion af stål gør, at døren bevarer sin tæthed og forhindrer farlig røg og giftige brandgasser i at trænge ind.

Opfylder alle regler og lovkrav

Vores døre har gennemgået en række test hos uafhængige skandinaviske testinstitutter. De opfylder alle lovens krav og er certificerede til at kunne beskytte mod varme brandgasser og ild i mindst 30 minutter. Her beskrives tre vigtige forhold, som bliver testet:

1. Beskyttelse mod stikflammer

I en fuldt udviklet brand kan temperaturen stige til over 900 grader, og det skaber en ekstrem påvirkning. En fejlkonstrueret dør kan begynde at slå sig eller få sprækker ved sådanne temperaturer. Hermed opstår åbninger, som giver stikflammer mulighed for at trænge igennem og antænde den side, hvor det ikke brænder. Det sker ikke for en dør fra Daloc.

2. Døren må ikke blive for varm

Døren skal være isoleret, så den ikke bliver for varm. Varme kan antænde den side, hvor det ikke brænder (også selv om der ikke kommer flammer til). En dør fra Daloc er konstrueret på en måde, så middeltemperaturen stiger med højst 140 grader på den side af døren, hvor det ikke brænder.

3. Døren stopper farlige brandgasser

Den største fare ved brand er de giftige brandgasser. Kulmonoxid er den gasart, som er skyld i flest dødsfald ved brand. Den er ekstra farlig, fordi den ikke kan lugtes. Andre farlige gasser er hydrogencyanid og hydrogenklorid. Alle lejlighedsdøre fra Daloc slutter tæt mod varme.

 

* Kilde: NordicFireStatistics.org. Tallene vedrører 2017.

 

Læs i fred og ro.

Her finder du alt, hvad du har brug for at vide om Daloc Sikkerhedsdør.

DOWNLOAD BROCHURE

Vil du vide mere om vores døre?

Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan også kontakte os på telefon 38 14 08 80 eller på e-mail info@daloc.dk. Vi tager telefonen mandag – torsdag kl. 08.00-16.00, fredag 08.00-15.00.