Dalocs design begynder på indersiden. Stålplade, som profileres og fyldes med mineraluld og indvendige lydabsorbenter, betyder, at døren opsuger råb og høje lyde fra trappeopgangen og skaber en behagelig lydkomfort.
Gummilister ved karm og bundstykke hindrer effektivt mados og uønskede lyde i at komme ind i lejligheden. At der kommer mindre træk, og at energiomkostningerne falder, er yderligere et argument for andelsboligforeninger og lejlighedsejere.
Dalocs stålkarm er ikke alene vigtig, når vi taler om indbrudssikkerhed og brandbeskyttelse. Den er også vigtig for lydisoleringen. Karmen er naturligvis isoleret med mineraluld, helt som dørbladet.
En lydreduktion på 38 dB er den almindeligste løsning, når du udskifter din gamle lejlighedsdør til en ny sikkerhedsdør. Stiller du højere krav til lyden, kan du også bestille en lydreduktion på 43dB, 48dB eller 50dB.
Sikkerhed og design går hånd i hånd. Flere lag stålplade og mineraluld giver sammen med indvendige forstærkninger en stærk og forholdsvis let konstruktion. Vælg sikkerhedsklasse EN 1627 RC3 eller RC4.
Daloc sikkerhedsdøre leveres som standard med en flerpunktslås fra Assa. Hovedlåsen er forsynet med to ekstra rigler, som gør, at låsen forbinder dørblad og karm i tre punkter.
Bagkanten af dørbladet er udstyret med to lange, hakformede tappe, som griber ind i den forstærkede karm ved et eventuelt indbrudsforsøg. Det betyder, at det er næsten umuligt at bryde ind på denne måde.
Tapbærende, elforzinkede hængsler med sikrede splitter og en svejset gevindmuffe sikrer mod oprulning.
Karmen er fremstillet i højstyrkestål, og udsatte dele er forstærkede, f.eks. slutblik og indfæstning. Sikkerhedsbolten ved slutblikket fiskerer karmen mod væggen.
En sikkerhedsdør fra Daloc gør, at ild og giftig brandgas bremses i mindst 30 minutter (svarende til brandklasse EI230). Døren kan også fremstilles i brandklasse A260, som betyder, at den kan modstå en brand i mindst 60 minutter.
Den effektive brandbeskyttelse skyldes dørens konstruktion. Den er eksempelvis fremstillet af ikke-brandbare materialer som stål og er isoleret med mineraluld.
Vores sikkerhedsdøre har gennemgået en række test hos uafhængige skandinaviske testinstitutter. De opfylder alle gældende lovgivningsmæssige krav og er typegodkendte til at beskytte mod varm brandgas og ild i mindst 30 minutter.
Den består af flere lag stålplade, og sammen med mineraluld og indvendige forstærkninger giver det en stærk konstruktion, som gør, at døren, karmen og tærsklen beholder formen.
Hoveddøre til lejligheder, som er fremstillet af træ, kan sætte sig og blive skæve af fugt og temperaturudsving. Formstabiliteten gør, at du undgår en skæv lejlighedsdør, som lader støj og lugte trænge ind fra trappeopgangen og lader varmen slippe ud.
Formstabilitet er også vigtigt ud fra et brandsynspunkt. En sikkerhedsdør fra Daloc hverken bøjer sig og sprækker ved høje temperaturer. Hermed risikerer du ikke, at der opstår åbninger, som ild og giftig røg kan trænge igennem.
Hængslerne er en vigtig detalje i helheden. De skal smelte sammen med døren til en smuk helhed og samtidig kunne tåle en del påvirkning uden at give efter.
Den skråfasede overfals tilfører døren et udtryk af omhu og bearbejdning og sætter fokus på døren som en vigtig del af indretningen.
Den Europapatenterede sammenføjning med skjulte pladekanter giver sikkerhedsdøren et flot udseende, også fra siden.
Stålkarmen er fremstillet af højstyrkestål og udgør rammen omkring vores sikkerhedsdør.
Om den er diskret eller iøjnefaldende afhænger af, hvordan den males.
Vi tilbyder dig et bredt sortiment af farver, mønstre og overflader. Skal døren være træmønstret eller malet? Skal den have fyldninger? Valgmulighederne betyder, at du kan genskabe det gamle miljø med en ny sikkerhedsdør. Du kan også skabe noget nyt og moderne, hvis du ønsker det.
Med laminatoverflader kan du eksempelvis vælge en hvid inderside i lejligheden og en træsort eller en anden farve på dørens yderside ud mod trappeopgangen.
Der er flere grunde til at vælge en svensk fremstillet sikkerhedsdør fra Daloc. Først og fremmest beskytter den dig mod tyve, brand, giftig røg og støj. Døren har desuden en styrke, som taler til øjet – med et patenteret design, gennemtænkte detaljer og stor valgfrihed i forhold til dørens udseende. Det er også betryggende at vide, at døren er typegodkendt og opfylder alle gældende love og myndighedskrav. Her kan du lære vores sikkerhedsdøre bedre at kende.

Læs i fred og ro.
Her finder du alt, hvad du har brug for at vide om sikkerhedsdøren.
Ønsker du at komme i kontakt med os?
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Du kan også kontakte os på telefon 38 14 08 80 eller på e-mail info@daloc.dk. Vi tager telefonen mandag – torsdag kl. 08.00-16.00, fredag 08.00-15.00.